Forældermøde på skolen

Jeg har været til forældermøde på min søns skole, Waldorf-skolen i Aalborg, og nu hvor klassen har fundet sammen, hørte vi lidt mere om aktiviterne i skolen og nogle af tankerne bag.

Ordet "lidt" skal tages bogstaveligt, for der er ikke noget der bliver skåret ud i pap. Vi bliver præsenteret for det, og får sat nogle få ord på, og kan så tygge videre på det bagefter.

Styrkelse af karakteren

Der er meget håndarbejde af forskellig art, og også en del leg - min søns favorit er ståtrold som de nogle gange tager en omgang af om morgenen med klassen over.

Den underliggende filosofi i håndarbejdet, ud over glæden ved arbejdet med fingrene, synes at være at det gerne må kræve tålmodighed og vedholdenhed.

F.eks. laver de små ting i bivoks, et særdeles hårdt materiale, som kræver at man arbejder en del med det og får det varmet godt op før man overhovedet kan forme det. Det er ret kulørt, ikke helt så pænt som andre ting de laver, men dufter dejligt.

Den fingerstrikkede taske som jeg tidligere har nævnt, er et andet eksempel - den er min søn i hvert fald ikke kommet sovende til.

De har også lavet en lille båd i træ som minutiøst er savet og raspet i facon og pudset og boret hul til mast (med svingbor og hjælp fra en kammerat) osv. Det tager noget tid når man er seks år gammel. Den var han stolt af.

Rudolf Steiner-bagtanker

Så selvom man kunne tro at det var en uddannelse i håndarbejde, så tænker jeg egentlig at det meste af det, med hvad jeg tænker på som de vanlige Rudolf Steiner-bagtanker, handler om at styrke karakteren.

Styrkelse af viljeskræfterne er en ting man snakker om.

Jeg har ikke indtryk af at de endnu har egentlige boglige aktiviteter. De laver lidt regning, men det tænker jeg er hovedregning ala hvis man har fire appelsiner og får otte mere.

De maler dog.

Jeg kunne ikke lade være med at nævne vores besøg hos skolesundhedsplejersken for læreren, selvom jeg bagefter fortrød det for jeg synes egentlig ikke det her med ikke at passe helt ned i de officielle kasser er noget der fortjener at blive givet videre.

Men der kom dog en lille forklaring ud af det med det endnu ikke indlærte blyantsgreb - børnene øver sig på de brede strøg, at fylde hele papiret ud med farve, at turde udfolde sig, at fylde noget, i stedet for at sidde med en blyant og nørkle med små figurer.

Maling er en alvorlig sag. Man taler heller ikke mens man maler.

Farvene er valgt så de passer sammen og giver nogle flotte, abstrakte billeder.

Hulebørn

Læreren får også nævnt at hun nogle gange laver sociale lege. F.eks. får børnene den opgave at de skal bygge en hule af hynderne, tæpperne og møblerne i SFO'en,  hvor der er plads til alle børn på en gang.

Det er faktisk en svær opgave.

Nogle vil nok spekulere over hvad hulebygning har med noget at gøre. Men det er netop det fine ved Waldorf-skolen. De enkle og jordnære aktiviteter er gennemtænkt og valgt med rettidig omhu. Det kræver nogen spekulation at forstå.

Fik jeg sagt at min søn er glad for skolen? Det er jeg også.

Skolesundhedsplejersken

Jeg var med min søn der går på Waldorf-skolen i Aalborg til sundhedsplejerske til kontrol for nylig.

Der er ikke nogen sundhedsplejerske tilknyttet direkte til skolen, det er en lille skole, så vi skulle over på den nærmeste kommuneskole, Tornhøjskolen.

Kontrasten er altså stor. Hvor Waldorf-skolen er lazeret, altså malet f.eks. hvid og så duppet med en sart pastelfarve, lyserød i min søns klasse, og hvor rummene er med vide hjørner, asymmetriske, store vinduer, og indrettet lidt hjemligt med forskellige hyggelige ting, så skal vi ind gennem Tornhøjskolens nyindrettede, upersonlige biblioteks-lounge i moderne stil med velvære-slogans anbragt strategiske steder.

Besøget hos sundhedsplejersken er også en kontrast. Hun starter med at udspørge min søn der under krydsforhøret vælger den fornuftige strategi at give så få oplysninger fra sig som muligt, og fylder dernæst på med et alenlagt, i betragtning af min seks-årige søns alder, foredrag om hvad sundhed er for noget.

Selvoplevelse og -erkendelse

I Steiner-miljøet som jeg opfatter det, er tilgangen nærmest modsat - man sætter rammer ud fra nogle strategiske, nærmeste luskede overvejelser, og lader så børnene (og forældrene!) selv opleve sig frem til erkendelserne.

Men det virker faktisk som om min søn lytter - han er altså også skrap til at koncentrere sig. Nogle dage efter kan jeg i hvert fald høre at han nogle gange spørger om noget er sundt.

Engang troede jeg på samme måde man kunne inddele verdenen i sunde og usunde ting, men jeg synes ikke det er helt så let længere. Jeg kan dog godt bekræfte at en skål havregryn med rosiner er en udmærket morgenmad.

Kasser og forkerthed

Efter foredraget er det tid til fysiske undersøgelser. Det er hun altså god til, min søn synes det er sjovt.

Desværre skinner det tydeligt igennem at fokus er at finde ting der er forkerte. F.eks. er min søn høj af sin alder. Jeg er selv høj, lige knap 2 meter, og ja, det er faktisk ikke så praktisk, men jeg synes måske det er lidt tidligt og lidt det forkerte selskab at bringe hormonbehandling på banen i.

Finmotoriktesten består af én opgave: at skrive sit navn. Det er ikke en særlig godt valgt test til min søn, fordi i min søns klasse skriver de ikke endnu. Men min søn går bare i gang og skriver faktisk sit navn spejlvendt. Dog med forkert blyantsgreb, hvad sundhedsplejersken hjælpsomt giver et miniforedrag om vigtigheden af...

Tilsvarende passer min søn ikke ned i bold-kontrols-kassen. Nok fordi skolen har et grønt område med bakker og træer og alt muligt, så i stedet for at være spærret inde i en flise- eller asfaldtbelagt gård hvor man ikke kan så meget andet end at spille med bold, så bruger min søns klasse tiden på mange andre forskellige ting, f.eks. at bygge huler og den slags.

Så da sundhedsplejersken hjælpsomt mener jeg skal øve at kaste og gribe bold med min søn så han ikke er den der bliver valgt sidst i skolegården, smiler jeg bare.

Men jeg tænker om ikke det er systemet det er galt med. Jeg har for nylig læst Seeing like a state: How Certain Schemes to Improve the Human Condition Have Failed, og sådan et regelsystem kan ødelægge alting.

Opstart på Waldorf-skolen i Aalborg Øst

Min søn startede på Rudolf Steiner-skolen i Aalborg i nulte klasse i august.

Første skoledag fik vi et skoleskema udleveret. Aha, tænker man så. Så alternativt er det da heller ikke - det var som da jeg gik på kommuneskolen.

Jeg tog et billede af skemaet som var håndtegnet. Fagene hedder sådan noget som rim, remser, sang og eventyr, maling, håndarbejde og træarbejde, tegning, modellering, udeliv.

Klassen havde fået et lille, hyggeligt lokale i forbindelse med skole-fritidsordningen - det er nemlig en lille klasse. Nogle borde i børnestørrelse sat sammen så de udgjorde et stort bord, omtrent på størrelse med ét direktørskrivebord.

Her efter et halvt år er det mit indtryk at skemaet ikke bliver fulgt så nøje - aktiviterne er der godt nok, men hvornår de foregår, afhænger af hvilket humør børnene er i og årstiden.

Men de bliver skam taget alvorligt.

Min søn fortæller som regel om aktiviteterne henkastet når man spørger, men jeg er flere gange blevet imponeret.

Den første store overraskelse var fingerstrik. Hvordan det præcis foregår, ved jeg endnu ikke, men en skønne dag kommer jeg hjem fra arbejde og opdager at min kæreste igen har købt en ny håndtaske, sådan lidt i Peru-stil. Men jeg kan ikke finde noget mærke i den.

Det viser sig min søn har fingerstrikket den!

Den fortalte han lidt mere begejstret om.

Læsning er ikke på skemaet. Det kommer først senere.

Første indlæg

Hej med dig!

Mit navn er Ole Laursen, og jeg bor i Aalborg. Til daglig arbejder jeg med softwareudvikling.

Jeg har egentlig en engelsksproget blog som jeg har skrevet på i mange år, lidt on/off - i de seneste år mest off, med 4 børn.

Nogle gange har jeg imidlertid haft lyst til at skrive om danske emner, og det virker lidt skørt at gøre på engelsk. Så derfor denne blog.