tirsdag den 3. juli 2018

Vedligeholdelse

Jeg var til vedligeholdelsesweekend på Østskolen.

En del af ånden i Rudolf Steiner-tankerne er vi alle kan hvis vi vil, og at alle hjælper til.

Det var egentlig meningen at vi også skulle komme og hjælpe med at gøre rent i klasselokalet, men fordi klassen ikke er så stor, er vi indtil videre fritaget.

Men vedligeholdelses-weekenden skulle vi med til. Janne blev hjemme, den mindste er ikke så stor endnu.

Det var altså hyggeligt. Fra Rudolf Steiner-børnehaven har jeg før erfaret at det dels er rart at få brugt kroppen, dels er fint at få mødt de andre forældre og de andre børn, for ja, det foregår med børn.

På skolen er det dog lidt anderledes. For det første er vi mange flere så der sker virkelig noget, for det andet er de ældste børn så gamle at de selv tropper op og pukler løs!

Vi malede blandt andet bænke med træbeskyttelse, men måtte se os overhalet af nogle 9.-klasses tøser selvom vi havde et stort forspring.

At få lov

Under malerarbejdet dukkede et par ukendte børn op og spurgte om de måtte hjælpe til. Det viste sig at de gik i nulte klasse på den nærliggende kommuneskole og var meget begejstrede over at vi havde lov til at male vores skoles ting. Det måtte de ikke. De havde en pedel der skulle ordne det.

En lidt spøjs ting var at jeg spurgte hvilke fag de syntes bedst om, og så svarede begge øjeblikkeligt: fri leg!

Når man spørger min søn om det samme, tøver han længe og kan ikke rigtig komme med et svar - han kan lide alt det der foregår i hans skoletid.

Nu er min søn måske arveligt belastet. Men jeg spekulerer nogle gange på det her med om børn i virkelighed ikke godt kan fornemme hvad der fungerer for dem. Som jeg husker min skoletid, var der ikke nogen der spurgte os børn hvad vi syntes, i hvert fald ikke om noget der betød noget. Er det egentlig ikke mærkeligt?

Jeg er efterhånden gået fra en spekulation om skolen var det rigtige valg, til en stor glæde over vi valgte som vi gjorde, primært ved de her små ting hvor jeg tænker filosofien i Rudolf Steiner/Waldorf-skolesystemet indeholder nøje opvejelser og gennemtænkte valg.

Der er nogle ting der er mere spøjse, f.eks. at man traditionen tro følger Goethes farvelære i farvelægningen af lokalerne. At det har holdt har måske nogle andre begrundelser end lige dem Goethe har beskrevet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar