Jeg har været til forældermøde på min søns skole, Waldorf-skolen i Aalborg, og nu hvor klassen har fundet sammen, hørte vi lidt mere om aktiviterne i skolen og nogle af tankerne bag.
Ordet "lidt" skal tages bogstaveligt, for der er ikke noget der bliver skåret ud i pap. Vi bliver præsenteret for det, og får sat nogle få ord på, og kan så tygge videre på det bagefter.
Styrkelse af karakteren
Der er meget håndarbejde af forskellig art, og også en del leg - min søns favorit er ståtrold som de nogle gange tager en omgang af om morgenen med klassen over.
Den underliggende filosofi i håndarbejdet, ud over glæden ved arbejdet med fingrene, synes at være at det gerne må kræve tålmodighed og vedholdenhed.
F.eks. laver de små ting i bivoks, et særdeles hårdt materiale, som kræver at man arbejder en del med det og får det varmet godt op før man overhovedet kan forme det. Det er ret kulørt, ikke helt så pænt som andre ting de laver, men dufter dejligt.
Den fingerstrikkede taske som jeg tidligere har nævnt, er et andet eksempel - den er min søn i hvert fald ikke kommet sovende til.
De har også lavet en lille båd i træ som minutiøst er savet og raspet i facon og pudset og boret hul til mast (med svingbor og hjælp fra en kammerat) osv. Det tager noget tid når man er seks år gammel. Den var han stolt af.
Rudolf Steiner-bagtanker
Så selvom man kunne tro at det var en uddannelse i håndarbejde, så tænker jeg egentlig at det meste af det, med hvad jeg tænker på som de vanlige Rudolf Steiner-bagtanker, handler om at styrke karakteren.
Styrkelse af viljeskræfterne er en ting man snakker om.
Jeg har ikke indtryk af at de endnu har egentlige boglige aktiviteter. De laver lidt regning, men det tænker jeg er hovedregning ala hvis man har fire appelsiner og får otte mere.
De maler dog.
Jeg kunne ikke lade være med at nævne vores besøg hos skolesundhedsplejersken for læreren, selvom jeg bagefter fortrød det for jeg synes egentlig ikke det her med ikke at passe helt ned i de officielle kasser er noget der fortjener at blive givet videre.
Men der kom dog en lille forklaring ud af det med det endnu ikke indlærte blyantsgreb - børnene øver sig på de brede strøg, at fylde hele papiret ud med farve, at turde udfolde sig, at fylde noget, i stedet for at sidde med en blyant og nørkle med små figurer.
Maling er en alvorlig sag. Man taler heller ikke mens man maler.
Farvene er valgt så de passer sammen og giver nogle flotte, abstrakte billeder.
Hulebørn
Læreren får også nævnt at hun nogle gange laver sociale lege. F.eks. får børnene den opgave at de skal bygge en hule af hynderne, tæpperne og møblerne i SFO'en, hvor der er plads til alle børn på en gang.
Det er faktisk en svær opgave.
Nogle vil nok spekulere over hvad hulebygning har med noget at gøre. Men det er netop det fine ved Waldorf-skolen. De enkle og jordnære aktiviteter er gennemtænkt og valgt med rettidig omhu. Det kræver nogen spekulation at forstå.
Fik jeg sagt at min søn er glad for skolen? Det er jeg også.
